Thursday, June 12, 2008

Evaluering af 23 ting

Jeg synes, det har været et rigtig godt forløb. Først og fremmest har det afmystificeret en masse ting og begreber, såsom podcast, blog osv. Så føler man sig ikke helt så oldnordisk som før :-)

En stor ros til jer, der har stået for forløbet. Det har kørt rigtig godt, og vejledningerne har næsten altid været rigtig gode. Et par enkelte løse ender har der været hist og pist, men det er måske også meget godt, vi har skullet stå lidt på egne ben...

Synes også, det har været dejligt med de indbyggede opsamlingsuger i forløbet, så man ikke behøvede få stress over, hvis man ikke lige nåede en af tingene den uge, den var planlagt til.

Nogle af tingene har været rigtig gode og brugbare (blog, netmusik, podcasts, wikipedia). Andre vil jeg ikke få brugt (del.i.cious, social bookmarking m.fl.), men det er fint at ha' snust til dem

Det er en rigtig god måde at lære nyt på, som jeg også synes vi skal benytte os af fremover. Hvis vi f.eks. har nogle i systemet, der er supergode til at søge i retsinfo el.lign. andet, kunne det jo være en smart måde at udnytte deres viden på.

Måske skulle vi have en blog på hjemmesiden, hvor vi kunne lægge anbefalinger af bøger, musik mm. til vores lånere? Det ser ud til, mange andre biblioteker har en sådan. Så kunne vi hver især skrive et par ord i ny og næ, når vi har læst en god bog...

Tak for mp3 afspilleren endnu en gang - den bliver flittigt brugt!!

1 comment:

Franz Thomsen, Hadbjerg said...

Hej Gunna. Jeg har snakket med Stig Andersen, webmaster på kommunens hjemmesiden, om blogs. Vores CMS-syestem, DynamicWeb, har en stor svaghed for så vidt angår blogs. Det er ustyrligt svært at sætte op. Det samme gælder på intra. Han har i øjeblikket gang i en test for at se om det virker. Indtil da kan vi bruge blogspot, hvis der er et behov for det.